Italien arbejder på at etablere hospitalsskib

0

Mens Danmark i øjeblikket tager drastiske skridt for at reducere smitten af Covid-19 coronavirussen, var italienerne for sent ude. Det har ført et højt antal dødsfald og overbelastning af sygehusene.

På den baggrund er en ropax-færge fra den MSC-ejede operatør Grandi Navi Veloci nu på vej til at blive konverteret til et hospitalsskib, der dels skal behandle corona-ramte, dels huse karantæneramte.

Arbejdet med projektet blev påbegyndt søndag og støttes af ejeren og formanden for bestyrelsen i MSC, skibsreder Gianluigi Aponte.

Onsdag havde RINA og Grandi Navi Veloci det første møde med myndighederne i Ligurien-regionen, der har Genoa som hovedstad. De involverede parter omfatter også den italienske kystvagt og sundhedsmyndighederne.
Der er ikke oplysninger om, hvilken af rederiets færger, der bliver taget ud til formålet.

Kilde: TradeWinds