Nu rammer Coronavirussen også de danske fiskere på pengepungen

0
fisk, auktion
Bydelysten på fiskeauktionen er ramt af Coronakrisen

Coronavirussen rammer nu den danske fiskeeksport hårdt. Fiskeeksportørerne melder om markeder, der nærmest er ved at gå helt i stå, og lige nu ser det ud til at situationen kun vil blive værre i den nærmeste fremtid.

Det giver store problemer, hvis der kommer store mængder fisk på auktionerne, som det er svært at afsætte til eksportmarkederne. Coronakrisen rammer derfor nu fiskerne på deres pengepung.

Situationen er så alvorlig, at auktionsmester Jesper Kongsted fra Danmarks største fiskeauktion i Hanstholm kommer med et opråb til fiskerne på forsiden af auktionens hjemmeside.

”I skal tage situationen alvorlig. Situationen er meget alvorlig. afsætningen kan gå helt i stå. Ingen ved hvad der sker fra nu og til mandag. Situationen nede i Europa er meget alvorlig.De europæiske markeders købsevne er reduceret til et absolut minimum.”

Lyder det fra Peter Kongsted, der i opråbet også appellerer til fiskerne, at de koordinerer deres fiskeri, så der ikke kommer så meget fisk ind på auktionen på en gang. For store mængder på en gang kan give en risiko for, at markedet simpelthen kollapser.

Et nedlukket Italien går hårdt ud over Læsø Fiskeindustri og jomfruhummerfiskerne

Jomfruhummereksport er gået i stå
Jomfruhummerfiskeriet er særlig hårdt ramt af virkningerne af Covid 19. En meget stor del af de jomfruhummere, som danske fiskere fanger, vil normalt blive sendt til Italien. Men virusudbruddet har lukket støvlelandet helt ned. Italienerne kan ikke gå ud og spise danske jomfruhummere på restauranter og cafeer, som de plejer at gøre. Derfor er eksporten fra Læsø Fiskeindustri, som er de spiller på markedet, gået helt i stå. Derfor har fabrikken indført rationer for fiskerne for at begrænse tilgangen. Det er da heller ikke nogen fest at være jomfruhummerfisker lige nu. Prisen er styrtdykket i takt med nedlukningen af det italienske marked. I januar fik fiskerne i gennemsnit 55,57 kroner hver gang de landede et kilo jomfruhummer. I marts er tallet noget mindre på afregningen, da den gennemsnitlige kilopris er dykket til 39,05 kroner, og med situationen i Italien, ser det ikke ud til at ændre sig væsentligt i den nærmeste fremtid.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her