Vestager godkender betinget statsstøtte

0

Scandlines erklærer sig godt tilfreds med, at EU Kommissionen i en ny afgørelse fastslår, at der er tale om statsstøtte i forbindelse med etablering af Femern-forbindelsen. Men ikke ulovlig statsstøtte.

“Efter en tilbundsgående undersøgelse har vi konkluderet, at de danske foranstaltninger til støtte for dette projekt af fælleseuropæisk interesse er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, da projektets positive virkninger klart opvejer for potentielle konkurrencefordrejninger,” siger Margrethe Vestager, der er næstformand i EU Kommissionen i en pressemeddelelse.

Men hun tilføjer, at der skal ske visse begrænsninger i mulighederne for støtte, så garantierne højst på dække 70 mia. kr. af gælden og højst i de første 16 år af driften og ikke i op til 55 år, som der tidligere var lagt op til. Og det er Scandlines godt tilfreds med.

“Det har vi ønsket og forventet i hele forløbet, og det giver os et helt andet grundlag at operere og at konkurrere på, hvilket vi selvsagt er tilfredse med,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines i en pressemeddelelse.

Redaktionen