Tre krydstogtskibe afvist i Australien

0

Australiens afvisning sker for at forhindre et scenarie som i Sydney, hvor mere end 2.600 passagerer den 19. marts fik lov at forlade krydstogtskibe Ruby Princess. Siden da, er 121 passagerer blevet bekræftet smittet med Covid-19, ifølge sundhedsmyndighederne i New South Wales.

Situationen er mest kritisk på krydstogtskibet Artania, der har har 800 primært tyske passagerer om bord. Syv af dem er testet positiv for Covid-19. Hvis de har behov for øjeblikkelig lægehjælp, vil de blive sendt til en australsk militærbase og derefter fløjet hjem til Tyskland, siger Mark McGowan, der er premierminister i Western Australia.

“Vi arbejder med den australske regering for at få det iværksat øjeblikkeligt,” sagde han tidligere i dag, skriver CNN.

Men resten af passagerne får ikke lov at gå fra borde: “Artania må fortsætte sin rejse til Sydafrika hurtigst muligt,” siger han.

Artania er chartret af det tyske rejseselskab og krydstogtoperatør, Phoenix Reisen, og har kapacitet til ca. 1.200 passagerer og godt 500 besætningsmedlemmer.

Krydstogtskibet MSC Magnifica havde ifølge rederiet ikke registreret smittede om bord den 23. marts, men får heller ikke lov at lade passagererne gå fra borde i Australien. Skibet skulle efter planen ende sit togt i Dubai.

Det tredje berørte krydstogtskib er Vasco da Gama, ejet af Cruise & Maritime Voyages, der har 800 australske statsborgere og 109 fra New Zealand om bord sammen med 33 fra andre nationer.
Skibet er foreløbig blevet bedt om at vente med at gå til kaj i Freemantle tæt på Perth, mens myndighederne forbereder sig på at kunne sende passagerne i 14 dages karantæne på en øen Rottnest Island ca. 18 km ud for kysten ved Freemantle.

Der er ikke rapporteret om corona-tilfælde på dette skib.

Kilde: CNN