Danmark klar med fregat til Hormz

0

Bidraget skal bestå af en fregat i Iver Huitfeldt-klassen med en bemanding på ialt 195 mand med tilhørende Seahawk-helikopter og en maritim indsatsindhed. Udsendelsen er planlagt til ca. fire måneder fra august 2020.

“Fregatbidragets opgaver vil være tilstedeværelse, monitorering og etablering af et maritimt situationsbillede i området med henblik på at understøtte skibsfartens fri bevægelighed. Opgaverne kan omfatte assistance til og undsætning af skibe i nød, eksempelvis som følge af et angreb fra en ikke-statslig aktør. Den maritime indsatsenhed på op til ca. 20 personer, hvis sammensætning kan variere over tid, vil støtte den samlede opgaveløsning og vil herudover kunne håndtere evt. militærpolitiopgaver og et evt. behov for demontering af sprængladninger på skibe,” hedder det i beslutningsforslaget.

Ud over fregat-bidraget vil den danske indsats også kunne omfatte cyperkapaciteter.

Og netop truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet vurderes af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til at være meget høj, mens truslen fra iranske angreb, terrorangreb – herunder maritim terror fra militante islamiske grupper – vurderes at være lav.

Det estimeres, at meromkostningen ved udsendelsen af fregatten vil udgøre ca. 70 mio. kr., der dækkes indenfor Forsvarsministeriets budget.