Svitzer opnår fem-årig kontraktforlængelse

0

Svitzer har leveret sin slæbebåds-service til NuStar i Point Tupper siden 2010 og kan nu se frem til en fem-årig forlængelse fra 1. august 2020.

“Vi er stolte af det stærke samarbejde, vi har med NuStar, og vi er glade for, at de har valgt os til at fortsætte som deres maritime servicepartner de næste fem år,” udtaler Arjen Van Dijk, Managing Director, Svitzer Americas.

Svitzer beskæftiger 835 medarbejdere, der leverer services i 14 lande på det amerikanske kontinent.

NuStar driver omkring 16.000 km. rørledninger og 74 terminaler og lagerfaciliteter i USA, Canada og Mexico. Selskaber omsætter for omkring 2 mia. dollar og beskæftiger omkring 1.500 medarbejdere.

Kilde: Svitzer.