Redskab til minimering af bifangst i tobisfiskeriet på tegnebrættet

0
Excluderen er en videreudvikling af en anden slags excluder, som i de senere år har vist gode resultater med at minimere bifangst af bl.a. sild i sperlingfiskeriet. Illustration: DPPO

Tobisfiskeriet er udfordret af bifangst af makrel samt utilsigtet fangst af sæler.Det giver erhvervet store økonomiske såvel som praktiske og etiske udfordringer. Derfor har Danmarks Pelagiske Producentorganisation valgt at udvikle en såkaldt excluder, som skal hjælpe makrellen og sælerne med at svømme ud af trawlet igen. 

Af Lærke Worsøe

I de seneste år er der konstateret en stigning af bifangster af makrel i tobisfiskeriet, og sæler er også begyndt at dukke op på fangstpladserne i Nordsøen. 

”Der er et væsentligt økonomisk incitament til at mindske bifangsten af makrel, da makrel landet til konsum giver en pris på omkring til 10 kr. pr. kilo, mens makrel landet som industrifisk kun giver omkring 2 kr. pr. kilo. Det er vurderet, at bifangsten af makrel giver fiskerne en tabt indtjening på over 20 mio. kr. årligt,” siger direktør i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen.

Sælerne har flyttet sig

Hvad angår sælerne, har fiskerne som noget nyt i de seneste par år set dem i de områder, hvor de fisker tobis, hvilket desværre har medvirket til en højere grad af utilsigtede fangster af dette havpattedyr.

”Bifangster af sæl er er ikke nødvendigvis problematiske ud fra et økologisk perspektiv, idet gråsælen ikke er en truet art. Men vi lever af at fange fisk, og vi har ingen interesse i at skade sælbestanden eller andre havpattedyr. Dynamikken i sælbestande ser ud til at have ændret sig, så de nu dukker op på tobisfelterne. Det reagerer vi nu på med et projekt, som skal minimere risikoen for bifangst i i tobistrawl. Det handler også om at undgå driftsstop og nogle ubehagelige oplevelser for mandskabet om bord,” siger Esben Sverdrup-Jensen.

Han forklarer, at projektdeltagerne arbejder ud fra en teori om, at sælerne opsøger og jager fiskene i trawlet, men ender med at synke til bunden af trawlet. De håber derfor, at excluderen vil få sælerne til at svømme ud gennem trawlet via en særlig åbning, sammen med andre utilsigtede bifangster.

Viser det sig, at excluderen fungerer for sæler, håber DPPO at kunne inspirere andre fiskerier rundt om i verden, der måtte have problemer med utilsigtet fangst af havpattedyr.

Resten af denne artikel kan læses i FiskerBladets apriludgave her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her