Besætning reddet fra brændende skib

0

Besætningen meddelte, at den ikke havde mulighed for at stoppe branden i maskinrummet og derfor bad om øjeblikkelig assistance. Handelsskibet MV Arife, der befandt sig i området, kom hurtigt til stedet og evakuerede den russiske besætning fra det brændende skib.

Ifølge den italienske kystvagt var skibet ikke lastet, og der var ikke synlige tegn på forurening i området. Flere fly og skibe fra kystvagten blev sendt afsted for at overvåge området, mens ejeren af skibet – ifølge VesselValue det ukrainske selskab MD Shipping – har hyret en slæbebåd til at slæbe skibet til havnen i Aliaga i Tyrkiet.

Årsagen til branden på det 42 år gamle skib, der sejler under boliviansk flag, er endnu uafklaret.

Kilde: Reggio Today