Ændring af vilkår gældende for tobisfiskeri på rationsvilkår i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forvaltningsområde 1r, 2r og 3r (EU Zone).

0
Kilde: Fiskeristyrelsen

Den i bilag 6 meddelelse nr. 12 af 26. marts 2020 fastsatte mængde på i alt 7.500 tons der maksimalt kan fiskes i områderne 1r, 2r og 3r (EU zone) i perioden fra 1. april til 1. maj 2020 ophæves, således at der i perioden fra den 1. april til og med 31. juli kan fiskes inden for den til rationsfiskeri afsatte mængde på 15.000 tons.

Fartøjer, der deltager i rationsfiskeriet efter tobis, kan ikke leje eller indbytte årsmængder af IOK-tobis, så længe der er åbent for rationsfiskeri efter tobis. 
Dog kan en fartøjsejer til enhver tid framelde tilladelsen til rationsfiskeri efter tobis med henblik på at leje årsmængder af IOK-tobis. Efter overførsel af IOK-årsmængder af tobis til et fartøj, kan fartøjsejeren ikke med det pågældende fartøj efterfølgende tildeles tilladelse til rationsfiskeri af tobis i indeværende sæson. 

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2019, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 23. april 2020 og er gældende til og med 31. december 2020 med mindre andet meddeles.

Kilde: Fiskeristyrelsen

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her