Tobissæsonen godt fra start

0
»Vi står sammen om at beskytte dansk fiskeri mod corona/covid-19 smitte,« står der blandt andet på advarselsskiltene på havnekajen i Skagen. Foto: Bo Hellum / FF Skagen

FF Skagen beretter, at Covid-19 foreløbig ikke har haft nogen indflydelse på hverken landingerne eller produktionen. Rent faktisk har det været en rigtig god start.

Det skriver FF Nyt.

”Vi har fået de første landinger, og disse ser rigtig fornuftige ud, især fra område 2 og 3 her i starten af sæsonen. Derudover håber vi, den traditionsrige Doggerbanke og andre fangstpladser i område 1 straks melder sig klar til et godt fiskeri,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson, til FF Nyt.

Tobis er en fiskeart, som ikke har været anvendt til konsum, da ingen mennesker spiser ferske tobis. Derimod finder der rigtig mange mennesker, der spiser laks, og netop fiskemel og -olie fra tobis er en meget vigtig råvare til laksefoder.

”Tobis er en af de allervigtigste arter i industrifiskeriet. Vi har igennem årtier fisket rigtig store mængder af dem til fiskemel og –olie. Med hensyn til coronakrisen kan vi ikke sige, at arten er særligt ramt,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her