Hårdt ramt gigant vil starte 1. august

0

Carnival Corp oplyser, at det vil genoptage krydstogter med otte Carnival Cruise Line skibe fra Miami, Port Canaveral og Galveston den 1. august, mens sejladser fra alle andre nordamerikanske og australske havne vil forblive suspenderede til 31. august.

Mens alle krydstogtrederier er blevet ramt hårdt af coronakrisen med hundredevis af aflysninger er Carnival det selskab, der er blevet ramt hårdest på sit omdømme.

Mindst tre af selskabets skibe under Princess Cruise-brandet blev kendt verden rundt som arnesteder for coronavirussen.

Først og nok mest spektakulært blev billeder af Diamond Princess, der lå i karantæne med 3.700 passagerer om bord i Yokohama i Japan i februar, vist igen og igen verden over. Det var før, coronakrisen for alvor ramte den vestlige verden.

Siden fik Grand Princess og ikke mindst Ruby Princess masser af omtale på grund af coronasmittede om bord. Sidstnævnte er blevet del af en mord-efterforskning i Australien som landets dødeligste smittekilde til Covid-19.

Det er på den baggrund nok fornuftigt, at det ikke er Princess krydstogtskibene, der skal ud at sejle igen som de første.

Kilde: Gcaptain.