Spøgelsesskib kan koste mio at fjerne

0

Skibet drev rundt på Atlanten i mere end et år uden besætning, inden stormen Dennis i februar blæste det op på klipperne tæt på fiskerbyen Ballycotton i Irland i februar.

Databasen Equasis har haft skibet registreret som ejet af Alta Shipping LLC i Miami, men det var tilsyneladende ikke tilfældet, ifølge de irske undersøgelser.
“Vi arbejder stadig på at finde ud af, hvem der ejer skibet, og den proces kan tage op til et år,” siger en talsmand for den irske myndighed, der tager sig af vrag, til The Guardian.

Hvis det ikke lykkes at finde ejerne, står de irske myndigheder overfor et valg: De kan enten bruge millioner af euro på at få fjernet skibet, eller lade det stå på klipperne.
Her blev det 44 år gamle skib iøvrigt hurtigt til en så populær turistattraktion, at de lokale bad politiet om at forbyde turister adgang til stedet.

Kilde: The Guardian