Havneudvidelsen i Skagen forløber planmæssigt

0
Foto: Csaba Labancz for Skagen Havn

Skagen Havn er i færd med at gennemføre havnens historisk største udvidelse, den såkaldte etape 3, som er en udvidelse på 190.000 m2. Indtil videre forløber udvidelsen planmæssigt på trods af Covid-19.

Det fortæller havnedirektør Willy B. Hansen til FF Nyt.

”Der bliver arbejdet på fuld skrue, og vi følger fortsat planen fuldstændig. Vi har dog endnu ikke det fulde overblik over coronasituationen, hverken materielt eller personelt. Når vi kommer lidt længere hen på året, kommer vi nok til at se en indvirkning i en eller anden grad,” siger Havnedirektør Willy B. Hansen. 

Havneudvidelsen forventedes oprindeligt færdig ved udgangen af januar 2021.

”Vi regner fortsat med at holde tidsplanen, men vil ikke afvise, at der muligvis bliver en mindre forsinkelse på baggrund af coronaudbruddet,” siger Havnedirektør Willy B. Hansen.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her