Redningsaftale for offshore-gigant på plads

0

Redningsplanen, der nu er godkendt af en afgørende del af kreditorerne efter halvandet års forhandlinger, mangler fortsat enkelte kreditorunderskrifter, men forventes at gå igennem, selv uden deres underskrifter.

Dermed er Solstad Offshore, der har Aker´s Kjell Inge Røkke og Hemen Holdings John Fredriksen som de største investorer, parat til at starte på en frisk – ganske vist med en decimeret flåde på omkring 90 fartøjer, når frasalget af 37 er på plads.

De hidtidige aktionærer i selskabet vil sidde tilbage med 0,4 pct. af aktionerne, men kan få mulighed for at købe op til 2 pct. Storaktionærer som topchefen, Lars Peder Solstad, Røkke og John Fredriksen vil få mulighed for at tegne sig for aktier, så de kommer til at eje op til 33 pct. af selskabet.

Kreditorerne, der får aktier i bytte for selskabets gæld, vil komme til at sidde med mellem 64 og 75 pct. af aktierne i selskabet, der efter rekonstruktionen værdisættes til ca. 200 mio. nkr.
Inden weekenden landene kursen på selskabets aktier på under 0,50 nkr. svarende til en markedsværdi for selskabet på 145 mio. nkr.

Trods Covid-19 krisen og den meget lave oliepris er topchef Lars Peder Solstad optimistisk.
“Vores industri går en udfordrende tid i møde i lyset af Covid-19 pandemien og den lavere olierpis, men et restruktureret Solstad Offshore vil være i en meget bedre position til at håndtere disse udfordringer, udtaler han i meddelelsen om restruktureringen.

Kilde: e24.no