Udvidet adgang for søfolk til psykologhjælp

0

“Vi i Sea Health & Welfare ser det derfor som vores helt naturlige opgave at hjælpe jer i denne vanskelige situation. Derfor udvider vi rederiets ’Kriselinje’ og de søfarendes ’Helpline’ til også at omfatte psykologhjælp til udfordringer, der er opstået i forbindelse med Coronakrisen,” skriver organisationen på sin hjemmeside.

Sea Health & Welfare (SHW) giver mulighed for at få hjælp til egne problemstillinger, ligesom man som leder kan få sparring til at håndtere udfordringer med medarbejderne, oplyser organisationen.

Sea Health & Welfare øger i øvrigt sit fokus på det mentale helbred – uafhængigt af den nuværende Coronakrise.

Det sker gennem udviklingen af en “Mental Health Toolbox”, der skal give konkrete værktøjer til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø om bord og få taget hul på de svære samtaler.

Og der kan være god grund til et øget fokus på den mentale sundhed. En nyere omfattende undersøgelse fra Yale University og den engelske organisation Sailors’ Society konkluderer bl.a., at hver fjerde sømand er deprimeret.

“Uligevægtighed smitter og kan påvirke stemningen i hele besætningen og dermed skabe et både usikkert, utrygt og farligt arbejdsmiljø. Det kan mærkes overalt om bord. Har folk det ikke godt psykisk, så sker der flere ulykker. Det er farligt derude på havet, hvor der er langt til hjælp,”
påpeger Anna Bergmark, der er konsulent hos SHW og projektleder på ”Mental Health Toolbox” .

Den nye box kommer til at bestå af fysiske vejledninger og supplerende værktøjer. F.eks et værktøj til at kortlægge om der er nogen, der har det psykisk dårligt og forskellige dialogkort til at starte de svære samtaler om f.eks. krænkelser. Derudover bliver den helpline, som SHW tilbyder til søfarende, udvidet, så der også ydes rådgivning i forhold til depression, selvmordstanker, ensomhed og stress, oplyser organisationen.

Kilde: Sea Health & Welfare