Markant stigning i antallet af piratangreb

0

Ressourcesvage lande har vanskeligt ved at bekæmpe udfordringer på flere fronter på samme tid, og med udbredelsen af coronavirus til hele verden er mange stater kommet under pres.

En artikel offentliggjort af World Economic Forum hæfter sig ved, at der nu ses stigende pirataktivitet i Sydamerika, der indtil nu ellers har været forskånet mod denne plage. En af årsagerne til den udvikling kan ifølge artiklen være, at landene fokuserer på at dæmme op for spredningen af corona, og derfor svækker deres agtpågivenhed overfor andre trusler.

Samtidig rammer coronaudbruddet økonomien, hvilket kan være med til at presse mennesker ud i pirateri og andre kriminelle aktiviteter, i et forsøg på at skaffe sig indtægter.

Artiklen understreger dog, at selvom om pirateriet er steget markant i årets første kvartal, så befinder det sig dog fortsat langt fra det niveau der var gældende, da pirateriet toppede i årene 2009 – 2012.

Redaktionen