Crewbåd fra Faaborg sikrer laksebrug på kanten til Norske Havet

0
Den nye ProZero crewbåd til opdrætsvirksomhed Eigil Kristoffersen og Sønner AS i Lofoten ses her under prøvesejladsen ud for Faaborg i en stiv kuling. (Foto: Tuco Marine)

Tuco Marine i Faaborg ridder i øjeblikket på en bølge af tilfredshed hos norske laksebrug op langs vestkysten af kongerigets imponerende skærgård fra Oslo Fjord i syd til kysten rundt Nordkap. Det er især ProZero serien som crew- og arbejdsbåd i størrelsesorden fra 8 til 10 meter der imponerer i form af styrke, stabilitet og komfort herunder bjergning i de ofte voldsomme søer på blandt andet kyststrækningerne ved Lofoten.

Af Jens Nørgaard

Med kun få ugers mellemrum leverer værftet i Faaborg nu sin anden ProZero 8m Full Cabin til en norsk opdrætsvirksomhed. Den seneste aflevering er til Eigil Kristoffersen og Sønner AS på den vestligste kant i Jennskaret i Lofoten på ”grænsen” til Norske Havet. Det er et af de mere barske farvandsområder men med en rolig skærgård, den sikrer brugene mere eller mindre stabile forhold under de ofte ustabile vejrforhold, der hersker på de kanter.

Båden fra Tuco til ca. 1 mio. kr., er designet og optimeret som en platform for persontransport. Men arbejdsområderne kan også omfatte reparation og vedligehold af udstyr og strukturer, og andre opgaver i opdrætsbranchen.

Den rummelige opholdskabine er skræddersyet til virksomheden og omfatter plads til bådfører samt plads til tre servicemedarbejdere i nye ergonomiske stole, hvor sædet på forkant kan klappes tilbage og dermed give en behagelig støtte, såfremt man i stedet for at sidde ønsker at stå op. Så kan man få støtte til sin lænd. Kabinen giver efter en kort prøvesejlads i en mindre kuling ud for Faaborg ideelle arbejdsforhold for brugerne. Kraftfulde projektører på for og agterdækket giver optimale lysforhold, når man ikke kan drage fordel af dagslys. Den nye crewbåd er udstyret med en Volvo Penta D4-300 dieselmotor. Den yder 300 hk til Z-drev. Topspeed er 36 knob cruisespeed 25 knob. Det fik artiklens forfatter til at holde på hat og briller under prøvesejladsen på Faaborg Fjord, hvor skipper ombord og medindehaver af Tuco Marine, Jakob Frost, ikke skånede fartøjet ved demonstration af egenskaberne. Skibet leveres med certifikaterne til drift i henhold til de norske regler for erhvervsfartøjer.

Crewbåd overgår forventning
Måltallet for skibet er 7,99 m i længden – bredden er 2,8 m. Dybgangen er 0,8 m. Dermed holder fartøjet sig inden for grænsen, hvor den kan opereres på mere lempelige vilkår. Crewbåden overgår købers forventninger både hvad angår driftsøkonomi og miljøpåvirkning.

Fartøjet er udstyret med en ekstra udvendig styreplads som et gode for besætningen, når der skal manøvreres rundt om havbrugene. Robuste gelænder og en veludformet stævngang er vigtige dele af dækkets layout som også har hævet agterdæk, der fungerer som fuld bredde arbejdsplatform med plads til en mindre værktøjscontainer tovværk og net etc.

Skibet er tænkt som ren arbejdsbåd i nærområdet på kysten ud for Jennskaret i den nordlige ende af Lofoten. Der er tale om et rent standardfartøj uden ekstra udstyr som sådan som radar, ekkolod, plotter med mere.

Læs hele artiklen i majudgaven af FiskerBladet online her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her