Svitzer udpeger CEO-afløser for Thygesen

0

“Successen for Svitzer, dets medarbejdere og kunder står mit hjerte nær, og jeg er meget stolt af at være udnævnt til CEO. Det er udfordrende tider for Svitzer og industrien generelt, men vi har, hvad der skal til for at få succes. I løbet af de senere år er vi kommet langt, og jeg er meget begejstret for at få muligheden for at tage selskabet til næste niveau sammen med en stærk og dedikeret organisation,” udtaler den 44-årige Kasper Friis Nilaus i en pressemeddelse.

Han kom til Svitzer i 2007 som Business Development Manager og har siden haft forskellige stillinger i selskabet både globalt og regionalt.

Som CEO i Svitzer skal han fortsat referere til Henriette Thygesen, der ser frem til det fortsatte samarbejde.

“Gennem sine 13 år i Svitzer har Kasper løbende leveret solide kommercielle og operationelle resultater i sine forskellige roller. Som CEO medbringer han ikke alene en dyb forståelse for bugserforretningen, sikker og effektiv drift og kendskab til Svitzer-medarbejderne, men også omfattende kommerciel erfaring og en stærk kundeorienteret tankegang,” udtaler Henriette Thygesen.

Kilde: Svitzer