Stena Line er ti år foran IMO´s CO2 mål

0

“Vi har høje ambitioner for vores bæredygtighedsarbejde og vores mål er at være førende inden for bæredygtig søfart. I løbet af de sidste ti år har vi løbende implementeret mere end 320 energieffektivitetsforanstaltninger og investeret i nye og mere energieffektive fartøjer, hvoraf to har været i drift i år på Det Irske Hav i foråret. Vi har også løbende uddannet vores kaptajner til at operere brændstofeffektivt, og fra 2019 fik kaptajnerne en ny assistent – nemlig kunstig intelligens,” siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability i Stena Line.

Med en reduktion af CO2-udledningen på 40 pct. nu, har Stena Line nået IMO´s 2030-målsætning ti år før tiden. Det er de ikke ene om, men den største udfordring for alle rederier er at nå målet om CO2-neutralitet i 2050.

”At reducere vores samlede CO2-udledning er den største udfordring til dato for både Stena Line og søfarten generelt. Vi arbejder parallelt med at reducere vores fartøjers brændstofforbrug og udledning både til vands og i luften, samtidig med at vi undersøger og evaluerer fremtidens brændstoffer. Vi har i øjeblikket flere igangværende projekter inden for alternative brændstoffer – både verdens første methanol-drevne færge og et batteriprojekt med formålet om at lancere den fuldt batteridrevne færge Stena Elektra på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg inden 2030,” siger Erik Lewenhaupt. 

Kilde: Stena Line