Rekord-mange containerskibe ligger stille

0

HMM har siden leveringen af HMM Algeciras med en kapacitet på knap 24.000 teu kunnet kalde sig for ejer af verdens største containerskib. Men lige nu er HMM også indehaver af rekorden over flest inaktive skibe omfattende 32,9 pct. af flåden.

De seneste tal fra Alphaliner viser, at 11,6 pct. af den globale containerflåde – svarende til 2,72 mio. teu. – er taget ud af drift på grund af corona-krisen, der har skåret efterspørgslen på transport eftertrykkeligt ned. Det er også ny rekord.

Omkring en fjerdedel af HMM flåden er taget inaktiv på grund af scrubber retrofits, mens en anden fjerdel primært ligger stille på grund af HMM´s skifte fra 2M til THE Alliance, skriver Splash.

Færrest inaktive skibe blandt de største rederier har CMA CGM med 2,3 pct., bl.a. fordi rederiet har sendt skibe ned omkring Kap Det Gode Håb, mens Maersk partneren i 2M alliancen, MSC har mest kapacitet lagt op målt i teu.

Det schweiziske rederi topper med omkring 480.000 teu. svarende til 12,9 pct. af MSC flåden.

Kilde: Splash