Fiskerifortræde skal sikre lige vilkår i EU og Nordatlanten

0
Illustration: Marine Ingredients Denmark

Hvis den danske pelagiske fiskeindustri skal have en fremtid, så er Danmark nødt til at gøre det til en prioritet, at der i EU’s nye fiskerikontrolsystem kommer ens og lige vilkår på tværs af Nordatlanten og Østersøregionen. Således skriver Marine Ingredients Denmark.

Danmark har valgt at gå forrest når det kommer til bæredygtighed og sporbarhed af usorterede pelagiske landinger, og de senere års etableringer af nye og moderne modtagesystemer har sikret fuldstændig korrekt vejning til gavn for såvel fiskere som  forarbejdere.

Men den danske industri er i skarp konkurrence med resten af landene omkring Østersøen og Nordatlanten, hvor forholdene er mere lempelige. Den globale konkurrence er sund, og har på mange måder været med til at sætte skub i moderniseringen af industrien som helhed, men enhver sund konkurrence forudsætter også ens spilleregler.

Derfor tog Peter Kongerslev på vegne af Danish Seafood Association og Anne Mette Bæk fra Marine Ingredients Denmark en række forslag med til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der tilsammen skal sikre fuld transparens i hele modtagekæden og at bidrage til, at vejningen altid foregår korrekt, uanset hvilken havn, der landes i.

Fem tiltag skal sikre fair vilkår for usorterede pelagiske landinger 

  1. Når der er tale om usorterede landinger af ferske, pelagiske arter, uanset om det er til industri- eller konsumformål, kan vejning alene udføres af myndighederne eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører.
  2. Vejesystemer skal være godkendte og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres.
  3. Losning og vejning skal være kameraovervåget.
  4. Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente myndigheder sammen med billeddata fra losning og vejning.
  5. Vejningen af alle pelagiske arter landet fra bulklaster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens kriterier.

Læs hele oplægget her

Kilde: Marine Ingredients Denmark

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her