Fælles EU fiskeripolitik ”sables” af Mr. Johnson

0
Danmarks pt. største pelagiske trawler HG 265 Asbjørn ved Kaj i Hirtshals Havn. (Foto: CHRISTENSEN Photography)

Forsøget på at inddrage fiskeri i de indledte fiskeri- og markedsforhandlinger møder modstand i London. EUs chefforhandler Michel Barnier taler for ”døve” øren, når han pointerer at de to emner skal kobles sammen såfremt UKs Brexit-ønsker skal føre til et resultat. Boris Johnson har igen ladet forstå, at UK vil ud af den Fælles Fiskeripolitik med EU. Det Forenede Kongerige vil selv forvalte fiskeriet uden nogen form for indblanding.

At Jens Nørgaard

Formanden for Danmarks Pelagiske Producentorganisation DPPO, Fisker og reder Fridi Magnusen, Hirtshals, HG 265 Asbjørn, erkender at EUs fiskere fanger flere fisk i UK-farvand end de britiske fiskere fanger i EU-farvand. Traditionelt har vi jo i årtier – ud fra en fordelingsnøgle – kunnet fiske stabilt i UK farvand uden hensyn til de nationale farvandsgrænser indenfor EU. 

”Dét UK nu søger at gennemtrumfe er et geografisk zonemæssigt tilhørsforhold, som vi kender det fra Færøerne og Island. Ulempen er hvert land sit system. Det vil i langt højere grad føre til stridigheder. Fordelen ved EU-systemet har været, at uanset uenig med beslutningstagerne i Bruxelles, så har vi alle som én haft ét system at forholde os til”. Nu får vi med Boris Johnson i spidsen en såkaldt ”løs kanon” der jager fiskerne ud i overfiskeri i Atlanten, hvor de kan gå på ”rovdrift” efter stimefisk som makrel og blåhvilling også kaldet de stærkt vandrende bestande. ”

EUs fiskerisystem virker
Fridi Magnusen har opskriften på den rigtige fordeling af fiskerettighederne herunder kvotestørrelserne med mere. Det er den vi kender fra i dag og som har været på plads siden EU’s første fiskeripolitik kom på plads i 1983. Så meget ligger fast, fortsætter DPPO formanden: Når det gælder samarbejdet med UK, skyder jeg på, at vi kommer til at arbejde med en aftale der ligner dem vi kender fra EU’s aftaler med Norge og Færøerne, med gensidig adgang og fælles aftaler om kontrol mv.

Aftalerne virker ikke optimalt. Ideelt set skulle der være fri adgang til at fiske der hvor fisken er. Det sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne og minimerer klimapåvirkningen fra fiskeriet. I EU skaber den frie bevægelighed rammerne for effektivt og bæredygtigt fiskeri, selvom der fortsat kan gøres meget for at styrke EU’s Fiskeripolitik. I den sammenhæng peger formanden for DPPO på to ting der er afgørende for fremtiden:

  • En relativ stabil fordelingsnøgle
  • Adgang til fiskerizonerne

Som forholdene er lige nu, er vi i DPPO ikke sikre på at kunne fortsætte vort fiskeri i områder vi traditionelt har adgang til.

Læs resten af artiklen gratis i FiskerBladets online udgave af juni/juli nummeret 2020 her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her