UKs fiskere på vagt overfor franske ditto

0
Formand for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen. (Foto: Jens Nørgaard).

Knap var den konservative britiske premierminister Boris Johnson tilbage igen i residensen i Downing Street 10 i London efter sit alvorlige Corona-forløb før alarmklokkerne kimede i EUs hovedkvarter i Bruxelles. Johnson gik efter fiskerne og gjorde det endnu engang klart, at britisk farvand tilhører UK hverken mere eller mindre og det samme gør fiskerettighederne. Det vil der under ingen omstændigheder blive ændret ved skal EU og UK indgå en handelsaftale med virkning fra den 1. januar 2021.

Af Jens Nørgaard

Fra dansk side håber man på en bred og fair handelsaftale mellem UK og Danmark. Ulige konkurrenceforhold og handelshindringer fremmer ikke umiddelbart forståelsen for en evt. forskelsbehandling. En forsmag på en evt. handelskrig mellem EU og UK var allerede på trapperne i begyndelsen af maj, da fisk fanget i skotsk farvand blev afvist ved de vestvendte franske havnebyer. Begrundelsen var Corona pandemien.

Den administrerende direktør Mike Park, Scottish White Fish Association, undrede sig da flere end 120 non-UK trawlere havde fisket på livet løs alt imens de skotske fiskere lå fortøjet i havnene for ikke at brede smitte. Det var franske fiskere og andre som efterfølgende forsøgte at importere fangsterne fra Skotsk farvand til havnebyerne ved Bretagnes kyster. Fiskeimportørerne blev afvist.

Fra fransk side nægter man over for skotterne, at der var forbud mod import af UK-fisk. Balladen i Frankrig var det et forvarsel om hvad der venter til januar, står den britiske premierminister stejlt på sit, at britisk farvand er for UK og fisk i særdeleshed.

Klar udmelding
Ifølge de seneste tal eksporterer Danmark fødevarer for over 12 mia. kroner til UK. De danske fiskeres fangstværdi udgør i den forbindelse ca. 1 mia. kr., hvilket svarer til 30 procent i forhold til eksporttallene. Ud fra et samlet perspektiv er fiskernes fangstværdi ikke nok. Derfor skal og må der findes en helhedsløsning, der også tager hensyn til de danske fiskeres samlede økonomi. Det siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen, i dette interview. Det sker med baggrund i den britiske premierministers ”klokkerene” udmelding til EU om at fiskerettighederne i britisk farvand under ingen omstændigheder kan omfattes af en handelsaftale med EU.

Set i lyset af Johnsons udmelding siger Svend-Erik Andersen videre: -det er ren retorik fra premierministerens side, at UK vil have deres farvand tilbage. Det eneste rigtige vil være en samlet bæredygtig fiskeriløsning for alle parter.

Både den nuværende regering med fiskeriminister Mogens Jensen, (S), og den tidligere med Eva Kjer Hansen, (V), har/havde dansk fiskeri højt på agendaen. Vi har intet at klandre de to politikere.

Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets online udgave for juni/juli 2020 her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her