Sejlmagere i Hirtshals og Thyborøn fusionerer

0
Foto: Hirtshals Sejlmageri

Hirtshals Sejlmageri har netop overtaget Thyborøn Sejlmageri og kan således betjene to af de store fiskerihavne i Nordjylland/Vestjylland. Det er sket efter en periode, hvor sygdom og dødfald i ejerkredsen satte forretningen i stå. 

Af Bent Mikkelsen

”Vi er glade for at føre forretningen i Thyborøn videre og betjene kunder i denne store fiskerihavn. Det kommer indtil videre til at ske fysisk fra Hirtshals”, fortæller Michael Nyholm Sort, ejer af Hirtshals Sejlmageri.

Hirtshals – Thyborøn Sejlmageri, valgte efterfølgende at lukke afdelingen i Thyborøn, således de kun har en fysisk butik i Hirtshals. Michael Nyholm Sort understreger dog, at virksomheden fortsat sætter kundeservicen i højsædet og gerne tager turen til Thyborøn.

Det ældgamle erhverv sejlmageri er i 2020 en mangeartet butik, der strækker sig fra produktion af skræddersyet overtræk til f.eks.  til en given maskine over traditionelt sejlmageri til alle former for industriproduktion af beskyttelse til maskineri og videre til isoleringsarbejder af rør.

”Vi påtager os mange opgaver i den moderne verden. Eksempelvis var vi i går i gang med isolering af kølerørene på en stor industritrawler langs kaj i Hirtshals. Der var en skipper, der havde brug for vor hjælp og vi var klar til at servicere kunderne bedst muligt”. Det traditionelle sejlmageri med syning af sejl eller reparation af ditto, er blevet stærkt minimeret. Vi laver reparation af sejl til såvel fiskeskibe som lystbåde, og ikke længere nye sejl. Konkurrence fra Østen er benhård og prisen er helt umulig for os her i Danmark”, fortæller Michael Sort.

Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets juni/juli udgave her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her