Teknisk setup får Insula til at rykke i Hvide Sande

0
Loins/Mørbraden på fisken på vej ind i fryseren efter første til anden nitrogennedfrysning efter vandsprayning, så de får den rette og et tiltalende Beatty look. Foto: Jens Nørgaard

Omlægning af produktion og processer har i løbet af kort tid fået den norsk-ejede Seafood koncern Insulas fiskefileterings virksomhed Insula Hvide Sande A/S til at vækste med mere end 50 procent. Hemmeligheden bag er høj faglig ekspertise, råvarekvalitet samt fokus på forædling og parathed til omstilling på fabrikken i det vestjyske. Det sidste var nødvendigt skulle virksomheden overleve i et stærkt konkurrencepræget marked. Nye tekniker og en mere progressiv markedsføring gjorde en forskel.

Af Jens Nørgaard

Insula Hvide Sande A/S tidligere Knud Søndergaard Fiskeeksport kunne med baggrund i nye produktionsfaciliteter og tekniker lande en større kontrakt med Danmarks største dagligvarekæde Coop. Det var som at få en appelsin i turbanen lyder det på gangene blandt de 115 medarbejdere i Danmark, som i dag kun få år efter at nordmændene har overtog virksomheden har fundet deres ståsted.

Medarbejderne i Hvide Sande kommer fra byens omegn men også vidt forskellige lande som Thailand, Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen.

Det der bl.a. har gjort udslaget også i forhold til den indgåede kontrakt med Coop er indførelsen af højteknologiske processer der sikre, at de fisk der forarbejdes i virksomheden, lever op til højeste kvalitetskrav. 

Det er indførelsen af den seneste indfrysningsteknik med nitrogen, der er hemmeligheden bag Insula succesen – det at man kan nedfryse fisk uden krystallisering og smagsforandring selv efter optøning. Med nitrogenindfrysning bevarer man fiskens kvalitet og konsistens som var den lige trukket op af havet. 

Kerneforretningen
Den del af produktionen er blevet en kerneforretning efter filetering til map, Seal og frost samt loins/mørbraden på rundfisk, filet og tails, (kødfyldte haler – et hit som følge af mangel på små torsk: red.). Sidstnævnte kommer man oven på en grøntsagsbund i ovnen – det fås ikke bedre – uhm – hedder det i produktionen på virksomheden.

Opstarten på vores nye råvareproduktion – det er torsk, laks, rødspætter samt sej gik i gang den 13 januar. Allerede nu viser satsningen, at vi er på rette vej, fortæller salgschef Klaus Haahr. Vi skal lære forbrugerne at spise mere fisk. Det næste tiltag er forbrugervenlige færdigretter. Der må ikke være ben i fisken. Retterne skal være lige at gå til. I dag skal mad gå hurtigt og stærkt samtidig med, at det skal være lækkert. Rammer vi det ønske, ligger der et stort potentiale i vort lille land, hvor singlelivet er for opadgående og hvor målet er karrieren.

Skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen har ikke levet forgæves i deres roller som Minna og Gunnar i fiskeindustriens reklamefilm fra 1997 med budskabet: -fisk er ikk’ så ringe endda! Det blev et brag af succes, som Insula nu vil gentage. Vi skal i langt højere grad ind på dagligvaremarkedet med vore produkter, fortæller Insulas CEO i Danmark, Jesper Kold Sørensen.

Artiklen kan læses i sin helhed, ganske gratis, i FiskerBladets online udgave her.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her