Endelig:Flere lande åbner for besætningsskift

0

Efter et massivt pres gennem flere måneder fra bl.a. fagforeninger, rederier og IMO har en række lande nu endelig besluttet at give de omkring 200.000 strande søfarende status af nøglemedarbejdere og dermed løfte de restriktioner, der hidtil har forhindret dem i at rejse hjem.

https://fiskerbladet.dk/2l4h

Det blev besluttet på et møde torsdag, som Storbritanniens søfartsminister Kelly Tolhurst havde taget initiativ til. Mødet havde deltagelse fra mere end et dusin lande, inkl. Danmark, Norge, Indonesien, Saudi Arabien, Grækenland, Filippinerne, USA og Forenede Arabiske Emirater.

“Jeg er dybt bekymret over, hvordan den globale krise har påvirket muligheden for besætningsskift. Jeg indkaldte til dagens topmøde for at vende udviklingen og sikre, at vi gennem dagens engagement vil øge hastigheden på repatrieringen af besætninger globalt,” sagde søfartsministeren i en udtalelse.

De deltagende lande blev enige om at åbne grænserne for de strandede søfolk og tillade et øget antal kommercielle flyvninger for at hjælpe dem hjem.

Kilde: TradeWinds

https://fiskerbladet.dk/2l4h