Kystfiskerne lider i den vestlig Østersø
Stop for torskefiskeri i to måneder gennem de senere år, har gjort ondt på fiskerne i område 22, der dækker vestlig Østersø og Langelands Bælt. Det samme er tilfældet i år hvor EUs fiskerikommission allerede i juli sidste år som hasteforanstaltning vedtog en lukkeperiode for torskefiskeri i februar og marts i år i den vestlige del af Østersøen.
Af Jens Nørgaard
Grunden til at EUs fiskerikommission har valgt de to måneder som lukkeperiode, skal ses i lyset af tilbagegangen i torskebestanden. Arten skal have ro til at komme sig og gydeperioden ligger præcis i de to valgte måneder.
For at beskytte torsk i gydeperioden lukkes der af for al fiskeri hvor torsk også indgår som bifangst. For fartøjer under 12 meter der anvender passive redskaber var der undtagelser. Fiskerne skulle anvende passive redskaber på dybder under 20 meter. Det vil føre for vidt at komme ind på alle de paragraffer der er indføjet i reglerne omkring lukkeperioden, men fakta er, at lukkeperioden er en ren politisk aftale. Den er ikke anbefalet af biologerne.
Sælerne boltre sig fortsat
Ikke desto mindre har vi i FiskerBladet i flere omgange beskæftiget os med problematikken omkring torskens velbefindende i såvel den østlige som vestlige del af Østersøen. Ifølge fiskerne har torsken det godt vest af Bornholm. Øst for solskinsøen er forholdene en anden. Her har Fødevarestyrelsen tidligere advaret mod at spise torsk grundet parasitter, der har sat sig i fiskens lever.
Parasitterne overføres til torsken via ekskrementer fra de tusindvis af sæler der hærger i den østlige del af Østersøen til fortrydelse for fiskerne. Ikke nok med at de sætter tænderne i fiskene og efterlader dele som ådsler, de ødelægger også de dyre redskaber. Fortsat er der ingen som officielt ”nakker” sæl. Bestanden trænger til oprydning. Diverse danske fiskeriministre og miljøministre har gennem årene lovet – ingen nævnt ingen glemt – at noget måtte ske!
Er det galt øst for Bornholm ser det bedre ud vest for øen. Det bekræfter garnfisker og skipper, Klaus Filip Nielsen, SG120 ”Fru Nielsen”, Spodsbjerg. Personligt har jeg ikke set sæl i Langelandsbælt. Sportsdykkerne oplever dem. Det sker at vi fanger en sæl i et af vore garn. Ville de være her i større antal så var torsken skræmt væk fra farvandet.
Hjem med ”småpenge”
FiskerBladet har været ombord på fartøjet på fiskeri i Langelandsbælt gennem 12-14 timer. Vi har fulgt arbejdet i alle ”kroge” af fartøjet. Skibet har foruden skipper Klaus Filip Nielsen en fast besætning på seks personer deriblandt skippers ene søn Andreas på 22 år. Han har fået hyre ombord indtil han igen skal på Fiskeriskolen i Thyborøn til tredje og sidste uddannelsesforløb med sluttid til september 2021. Besætningen roterer så der løbende er to i land på afspadsering og ferie. Når skibet er på fiskeri er de fem ombord.
Skibet SG120 ”Fru Nielsen” er en trækutter bygget i 1979 og har været i rederiet siden 2008. Længden er 16,4 m, bredden 4,8 meter og 19,94 Brt.
Med den længde skibet har er vi lige præcis 4 meter for lang til fiskeri under torskestoppet. Det tærer på økonomien. Der skal stadig skaffes penge til såvel skib som besætning.
Som garnfisker i område 22 går vi efter fladfisk og torsk. I forhold til de timer vi investerer i fiskeriet er det ”småpenge” vi henter hjem. Vi havde en kvote på 100 tons torsk af dem er der 14 tons tilbage også når vi fraregner dagens totale fangst på 1 tons torsk plus 600 kilo rødspætter, lidt pigvar og tunger. Med de resterende mængder torsk er det sidste udkald før kvoten er opbrugt. Jeg kunne så leje torsk på dagsbasis til 14. – 15. kr. kiloet eller købe en kvoteandel men kvoten på torsk er gennem de sidste 5 år løbende blev nedsat, så det er begrænset hvad jeg kan få. Prisen er også derefter.
Resten af artiklen kan læses ganske gratis i FiskerBladets online septemberudgave her.