Kystfiskerne mangler fisk

Foto: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation.

De fiskere der fisker på MAF licens i vestlige Østersø, har ikke flere torsk til resten af året. Rationerne i ordningen er brugt, og der er meget lidt torsk til leje, og lejepriserne er høje. Det skriver Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation.

Publisert Sist oppdatert

Derfor har FSK-PO anmodet Miljø- og fødevareministeriet om at sikre MAF fiskerne, så de også har torsk til resten af året.

Vi har bedt ministeriet se på, om det er muligt at lave en overbookning på 2021 torskekvoten, sådan at vi tager lidt af næste års kvoter og deler ud i år. På den måde kan der komme lidt torsk til MAF segmentet, så de kan fortsætte deres fiskeri”, siger Søren Jacobsen, formand i Foreningen for skånsomt kystfiskeri.

FSK-PO er meget forundret over, at der så tidligt på året ikke er flere torsk til MAF fiskerne.

Det burde ikke kunne ske, at kvoter for MAF segmentet er fisket op så tidligt på året. Det er Fiskeristyrelsens ansvar at sikre, at der er nok kvote til MAF fiskerne. Det har vi også pointeret overfor Fiskeristyrelsen og ministeriet”, siger Søren Jacobsen.

Det er ikke kun MAF fiskerne der mangler torsk. Det er der mange kystfiskere der gør. Og det vækker undren ved FSK-POs fiskere, at der ikke er mere til leje end der er.

Vi kan se at kun 65 procent af torskekvoten i vestlige Østersø er fisket op på nuværende tidspunkt. Det samme gælder for tungerne i Kattegat. Her er kun fisket 34 procent af kvoten. Så vi håber da, at de fiskere der ikke fisker deres kvote, vil sætte den til leje, så dem der mangler, kan komme på vandet. ”, siger Søren Jacobsen.

Kilde: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation.

Powered by Labrador CMS