HE Marine og DP Marine slår sig sammen

Tidligere ejer af DP Marine, Arly Froholt Pedersen (th.), kommer fremadrettet til at stå for al salg og projektstyring af elektronik hos HE Marine, som glæder sig til at få den garvede tekniker med på holdet. Her ses han sammen med direktør i HE Marine, Thomas Lyhne.Foto: HE Marine
Tidligere ejer af DP Marine, Arly Froholt Pedersen (th.), kommer fremadrettet til at stå for al salg og projektstyring af elektronik hos HE Marine, som glæder sig til at få den garvede tekniker med på holdet. Her ses han sammen med direktør i HE Marine, Thomas Lyhne.

HE Marine har købt DP Marine i Thyborøn. HE Marine ønsker at styrke sin position i markedet for elektronik, og DP Marine er i den forbindelse det helt rigtige match. 

Publisert Sist oppdatert

Af Lærke Worsøe

HE Marine er totalleverandører af el- og elektronikinstallationer til det maritime erhverv.

DP Marine blev grundlagt i 2013 af Arly Froholt Pedersen. Han fortsætter i HE Marine og vil betjene sine eksisterende og nye kunder.

”Arly Froholt Pedersen har i mange år været en stærk og erfaren spiller i branchen, og han kommer i den grad til at styrke vores organisation, som i forvejen består af nogle af de bedste indenfor elektronikbranchen i Danmark,” siger direktør i HE Marine, Thomas Lyhne. 

Arly Froholt Pedersen vil fremadrettet få ansvaret for al salg og projektstyring af elektronik i HE Marine.

Opkøber for at stå stærkere

HE Marine har som de fleste andre i branchen ikke kunnet undgå at mærke de seneste års usikre situation i den maritime verden.

”Indenfor den maritime sektor har vi selvfølgelig mærket den krise, der har været – startende med Brexit og efterfølgende coronakrisen. Vi har mærket det på den måde, at vi har solgt mindre nyt og i stedet repareret mere af det gamle. Heldigvis har vi et stort reservelager af ældre elektronik, og derfor har det heller ikke stået stille for os, men derimod ændret fordelingen af vores arbejdsområder i branchen for nuværende,” siger direktør i HE Marine, Thomas Lyhne.

På trods af, at det ikke har stået stille for virksomheden, er selve opkøbet alligevel foranlediget af et ønske om at stå stærkere i branchen.

”Vi udvikler forretningen gennem krisen på den måde, at vi opkøber for at blive større og dermed stå stærkere. Det er vores måde at udvikle os på gennem krisen,” siger Thomas Lyhne.

Powered by Labrador CMS