Blåhvillingefiskeriet taber over 500 mio. kr. i fangstmuligheder

0
Figuren viser den historiske udvikling i blåhvillingfiskeriet og -bestanden i Nordøst Atlanten fra 1981 til 2019. a) Fangster, b) Tilgange af 1 år gammel yngel, c) Fiskeridødelighed med ICES-referencepunkterne Flim, Fpa og FMSY, d) Gydebestanden med ICES-referencepunkterne Blim, Bpa og MSY Btrigger. De grønne områder omkring fiskeridødelighed i c) og gydebestand i d) angiver usikkerheden i modelberegningerne. Kilde: ICES (Det Internationale Havforskningsråd).

Resultaterne fra FMSY-projektet viser, at FMSY af ICES generelt sættes for lavt, og at der kan fanges 1.502.020 ton blåhvilling i 2020 bæredygtigt og ikke kun 1.161.615 ton, som ICES’ råd er for 2020. Med en pris på omkring 1,5 kroner pr. kilo blåhvilling svarer dette til over 510 mio. kr. Det skriver FF Nyt.

På langt sigt vil bestanden af blåhvilling dog blive lavere ved anvendelse af de nye Fmsy-værdier, men fordi den enkelte fisk vokser hurtigere, når bestanden er lille (”gulerødderne er udtyndet”) vil det i gennemsnit stadig give 75.000 ton mere om året i bæredygtigt udbytte, svarende til 112 mio. kr. 

Påvirker hele værdikæden
Fiskerne bliver betalt omkring 1,5 kr. pr kg blåhvilling af fiskemel og -oliefabrikkerne. Af 1 ton modtaget blåhvilling, producerer fabrikkerne ca. 250 kg (25%) fiskemel + fiskeolie til en eksportværdi på 10 kr./kg.

Dvs. at fiskerne for 1 ton blåhvilling får 1500 kr. og fabrikkerne har en eksportværdi af mel + olie på 2500 kr.

Det handler altså om arbejdspladser og afledede arbejdspladser langs hele værdikæden.

De forsigtige og mangelfulde ICES-rådgivningsmodeller giver således et betydeligt tab af ellers bæredygtige fangstmuligheder og udbytte.  

Kilder: Henrik Sparholt, Søren Anker Pedersen og FF Skagen

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her