”Fiskeriets hus” på Hanstholm Havn

0
Illustration: Hanstholm Havn

Hanstholm Havn og Task force Hanstholm, arbejder med projektet Fiskeriets Hus, som er tænkt som et Maritimt fyrtårn på Hanstholm Havn, med tilpassede faciliteter til potentielle lejere og fælles velfærdsarealer som fx kantine, mødelokaler, receptions service mv. som giver brugerne mulighed for at
arbejder i et inspirerende miljø med mulighed for sparring og samarbejde. Det skriver Hanstholm Havn.

Fiskeriets Hus vil få en central placering på Hanstholm Havn med gode tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder. Hvor huset skal placeres henne, er endnu ikke fastlagt. 

Fiskeriet Hus ultimative mål er at skabe et attraktivt miljø og platform for den fremtidige erhvervsudvikling af både eksisterende og nye virksomheder, iværksætteri, udvikling af nye produktionsmetoder- og udstyr, turisme samt rekruttering af medarbejdere til virksomhederne på Hanstholm Havn. 

Opførelse af Fiskeriets Hus vil samtidig understøtte havneudvidelsen og bygning af de nye køleauktions-faciliteter.

Hanstholm Havn har givet tilsagn om at etablere sig på øverste etage og flere lokale aktører har vist interesse for at etablere sig i Fiskeriets Hus, og der ses således et godt udlejningspotentiale.
Der er udarbejdet et prospektoplæg. Prospektet beskriver konceptet og arkitekturen og synliggør funktioner og visualisering af Fiskeriets Hus, og skal anvendes i det opsøgende arbejde med at tiltrække potentielle lejere og investorer såvel som fonde.

Potentialet er en bygning på min. 3.000 m2 med at anlægsbudget på omkring 50 mio. kr.

Med etablering af Fiskeriets Hus er der ikke lagt op til en omvæltning. Hanstholm Havn ser initiativet som rettidig omhu i arbejdet med at tilrettelægge og opbygge den platform, som skal tage videns- og informationsarbejdspladser på Hanstholm Havn ind i det 21. århundrede.

Kilde: Hanstholm Havn

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her