Stor ros til medarbejderne i FF Skagen i Hanstholm

0
Billedet her er taget på en solskinsfyldt septemberdag, hvor HM 379 Lingbank fra Hanstholm er ved at losse 700 ton brisling til FF Skagen i Hanstholm. Foto: Jesper Andersen / FF Skagen

FF Skagens fabrik i Hanstholm har kørt med næsten fuld produktion hele sommeren. Fleksible medarbejdere og godt udstyr har været vejen frem. Det skriver FF Nyt i deres magasin FF Nyt.

FF Skagen i Hanstholm åbnede op for produktion i marts måned, efter fabrikken er begyndt at være lukket for produktion fra november til marts. De første par måneder var lidt træge, men siden kom der fart på, og fabrikken har i skrivende stund kørt ikke mindre end 173.000 ton fisk igennem.

”Der er stor ros til medarbejderne i Hanstholm – de har simpelthen gjort det helt fantastisk godt,” siger Fish Supply Director, John B. Christensen.

Derudover har forholdsvist godt udstyr på fabrikken været med til at sikre et godt flow i produktionen med meget få driftsstop.

”Maskinparken har bare kørt fantastisk godt. Vedligeholdet af maskinerne er gået rigtig fint, og igen må jeg rose medarbejderne for at være fleksible, så produktionen har kunnet få optimale vilkår,” siger John B. Christensen.

De store skibe støder ikke længere på grund
Hanstholm Havn undergår i øjeblikket en havneudvidelse, som blandt sikrer bedre indsejlingsforhold. John B. Christensen påpeger i den forbindelse, at det virker til, at de større både er blevet gladere for at sejle til Hanstholm, da tidligere problemer med påsejling af havnebunden er blevet udbedret.

Kilde: FF Skagen

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her