Chefjurist stopper efter 41 år i Staten

Chefjurist Frank B. MortensenFoto: Søfartsstyrelsen
Chefjurist Frank B. Mortensen

Frank B. Mortensen går på pension efter mere end 20 år i Søfartsstyrelsen og mere end 40 års arbejde på Erhvervsministeriets område. Det skriver Søfartsstyrelsen.

Publisert

Chefjurist Frank B. Mortensen har været ansat i staten siden 1979, hvor han blev ansat i det daværende Handelsministeriet. Han har været kontorchef i Forbrugerklagenævnet, og Forbrugerstyrelsen og departementet. I SFS har Frank arbejdet mere end 20 år som kontorchef og chefjurist.

Pga. COVID-19 bliver der desværre ingen mulighed for at afholde en afskedsreception for Frank, når han går på pension. Men han er modtagelig for telefonopkald.

“En af styrelsens skarpe jurister forlader nu skuden for at gå på pension. Jeg vil gerne takke Frank for et godt samarbejdet i mere end 20 år, hvor han har gjort en markant indsats med både udvikling af love og regler og med vores forvaltning. Søfartsstyrelsen ønsker Frank held og lykke med pensionisttilværelsen,” siger direktør Andreas Nordseth.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Powered by Labrador CMS