Mette Frederiksen vil sikre dansk fiskeri uanset Brexit-udfald

Statsminister Mette Frederiksen pressefoto
Statsminister Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i sidste uge i Frederikshavn for med egne øjne at se nogle af de udfordringer og bekymringer, nordjyske fiskere går med. Hun lovede at eventuelle problemer, et hårdt Brexit måtte medføre for dansk fiskeri, ikke vil blive ignoreret.

Publisert Sist oppdatert

Statsminister Mette Frederiksen (S), der som bekendt selv er nordjyde, var i sidste uge i Frederikshavn for at tale med lokale fiskere og Danmarks Fiskeriforening om usikkerheden for dansk fiskeri, her kort før forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om Brexit nærmer sig lukketid.

Som man har kunnet læse andetsteds her på siden, var det en forventningsfuld formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, der var klar til at tage imod statsministeren sammen med Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S).

Og statsministerens besøg har næppe skuffet de nordjyske værter. I hvert fald lover hun ifølge Ritzau, at dansk fiskeri ikke kommer til at stå alene tilbage, hvis det skulle ende med et hårdt Brexit uden en aftale. Hendes førsteprioritet er dog, at der bliver forhandlet en aftale hjem.

– Alle ved, at det her er svært. Og der mangler rigtig meget i forhandlingerne med briterne, før der er et resultat. Men det er det, der er vores hovedprioritet, sagde Mette Frederiksen, som især var opmærksom på, at hvis der forsvinder arbejdspladser i det nordjyske, er der ingen garanti for, at der dukker andre op.

Tusind tak til statsministeren for besøget og opbakning på et tidspunkt, hvor fiskeriet pga. #brexit er under historisk pres. Fiskeriet yder et stort samfundsbidrag. Det handler både om at styrke erhvervslivet gennem lokale arbejdspladser og et 🇩🇰i bedre balance #dkfisk #dkpol pic.twitter.com/OthVt9otvn

Powered by Labrador CMS