Cecilie Lykkegaard bliver ny vicedirektør i Danske Maritime

CL_CL8353-2048x1365-1

14 år med forskellige roller i Danske Maritime har ført til, at Cecilie Lykkegaard er blevet udpeget til foreningens nye vicedirektør.

Publisert Sist oppdatert

Efter 14 år i huset og også en afstikker i et par år i en anden branche er 42-årige Cecilie Lykkegaard blevet udpeget som ny vicedirektør i Danske Maritime. Hun er særlig opmærksom på, at der fra begyndelsen skal sættes fokus på at få foreningens medlemmer igennem coronakrisen.

– Det er en krævende tid, vi befinder os i, hvor vi kan mærke, at medlemsvirksomhederne har ekstra brug for os, og hvor vi har en meget vigtig opgave med at få dem bedst muligt gennem krisen – ikke mindst gennem vores politiske arbejde, siger hun og tilføjer:

– Der er altid er gang i en masse nye ting både hos vores helt små iværksættermedlemmer og videre op til de meget store globale virksomheder. Netop nu er alle i samme gyngende båd for at kunne stå distancen på verdensmarkedet blandt andet ved at gribe mulighederne og være i front på den grønne dagsorden. Så der er meget på bordet, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Ikke overraskende har Danske Maritimes administrerende direktør, Jenny Braat, kun positivt at sige om sin nye næstkommanderende:

– Cecilie er en nøglefigur i vores organisation og vellidt både blandt kollegaer og ude hos vores medlemsvirksomheder. Vi har haft et godt og givende samarbejde i en lang årrække allerede, så jeg ved, hvad vi får, og det er meget værdsat.

Powered by Labrador CMS