”A Superb agreement for British fishermen”
Brexit fylder forsiderne og vi nærmer os den afgørende deadline for briternes farvel til EU-samarbejdet. Fiskeri er blevet en central slagmark i skilsmisseforhandlingerne og i bestræbelserne på at lande en aftale som er tålelig både i Bruxelles og i London. For dansk fiskeri er det alvor, mere end 40% af de danske fangster tages i det der i 2021 bliver britisk farvand. Mere end 16.000 jobs understøttes af danske fiskeri, fortrinsvis i sårbare kystsamfund i Nord- og Vestjylland. Områder hvor fiskeriet er omdrejningspunktet for aktiviteten omkring havnene og hvor mulighederne for alternativ beskæftigelse er stærkt begrænsede.
For Danmark er fiskeriet en hovedprioritet i brexitforhandlingerne, det understregede Statsminister, Mette Frederiksen igen, da hun mødtes med repræsentanter fra organisationerne og forarbejdningsindustrien på havnen i Skagen den 22. oktober i år.
Danske fiskeriinteresser var også i centrum i begyndelse af 80erne da man forhandlede grundstrukturen i EU’s Fælles Fiskeripolitik. Faktisk blokerede Danmark dengang i flere omgange for den endelige vedtagelse af den aftale, der til sidst faldt på plads i 1983. For Danmark og de danske fiskere var det i særdeleshed de meget store gevinster UK stod til at få, som var problematiske.
Begunstigelsen af britiske fiskere og de særlige hensyn til kystsamfund i Skotland og Nordirland kom nemlig på bekostning af især danske fiskere. Forhandlingerne om fordelingen af kvoter tog dengang udgangspunkt i medlemslandenes registrerede fangster op igennem 1970erne. Allerede dengang havde den danske pelagiske flåde udviklet et meget betydeligt fiskeri på bl.a. makrel i vestlige farvande.
Britiske fiskere havde derimod ikke i samme grad, set mulighederne i pelagisk fiskeri. Derfor søgte de særlig kompensation for sårbare kystsamfund og for tabte fiskerimuligheder omkring bl.a. Island – og de fik præcis hvad de bad om. Thatchers fiskeriminister, Peter Walker, jublede derfor da aftalen endelig faldt på plads i 1983. Til Fishing News kaldte han den: ”A superb agreement for British fishermen”
Nogle siger at ”mands minde” blandt fiskere er godt 14 dage. Det er måske rigtig i Storbritannien, hvor fiskere, presse og politikere i dag har glemt alt om Thatcherregerings fiskerisejr i 1983, mere end 10 år efter UK havde meld sig ind i EF-samarbejdet. I brexitforhandlingerne omtales EU’s Fiskeripolitik som en historisk uretfærdighed og et lysende symbol på hele EUsamarbejdes svigt af britiske interesser. Men i Danmark og i resten af Europa glemmer man ikke de mange fordele britiske fiskere fik da den fælles fiskeripolitik faldt på plads i 1983. Kigger man i arkiverne og regner lidt på værdien af de særlige britiske hensyn, så blev
EU’s Fælles Fiskeripolitik i sandhed en ”superb” aftale for UK. For en række bestande fik UK, pga. sårbare kystsamfund, i form af de
særlige ”Haag Præferencer” tildelt 15,6% mere kvote end de registrerede fangster ville have givet. Over de seneste 10 år har den ekstratildeling givet en bonus til britiske fiskere på mere end 100 mio. euro årligt. Som kompensation for tabte fiskerimuligheder i bl.a. Islands farvand fik UK yderligere en gigantisk bonus: For 7 vigtige arter, bl.a. makrel fik de britiske fiskere i snit 26% mere kvote og yderligere hundredvis af millioner Euro end den oprindelige tildeling ville have givet. Alt sammen på bekostning af ikke mindst danske fiskere, som dengang måtte afgive betydelige fiskerimuligheder.