Molslinjen lukker rute til Tyskland midlertidigt

BornholmerFaergen-Hammerodde-610x200-1

Coronarestriktioner tvinger ruten mellem Rønne og Sassnitz til at lukke ned frem til påsken 2021.

Publisert Sist oppdatert

Da det grundet coronarestriktioner i øjeblikket ikke er muligt for tyskere at rejse til Bornholm, har Bornholmslinjen besluttet at lukke midlertidigt ned for ruten mellem Rønne og Sassnitz. Nedlukningen vil efter planen vare til påsken 2021, og Molslinjens kommercielle direktør tror ikke på, at vintersæsonen kan reddes.

– Traditionelt er tyskerne i god tid, når de booker rejser. Tiden er desværre så fremskreden nu, at vi ikke længere kan mobilisere troen på, at tyskerne får mulighed for at komme til Bornholm, siger Jesper Skovgaard i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke kun tyskere, som sætter skub i turismen på Bornholm, og den kommercielle direktør håber, at danskerne, som de har gjort i hele 2020, fortsat vil besøge solskinsøen mod øst. Bornholmslinjen vil med en målrettet marketingstrategi forsøge at få danskerne til også at tage til Bornholm i vintersæsonen.

– Vi har jo set Bornholm være voldsomt populær hen over sommeren, sensommeren og efteråret. Danske gæster har jo i stort tal søgt mod øen – og den tendens, forventer vi, holder ved. Vi kan se, at vi lige nu har flere bookinger frem mod jul, end vi havde sidste år, siger Jesper Skovgaard.

Powered by Labrador CMS