Overskud hos Torm trods corona

TORM-Flag-RGB-1

Onsdag morgen leverede Torm sit regnskab for tredje kvartal, og på trods af en verdensomspændende pandemi kan rederiet glæde sig over et overskud – om end det er spinkelt.

Publisert Sist oppdatert

Tredje kvartal af det herrens år 2020 giver produkttankrederiet Torm et overskud på godt 3,8 millioner kroner. Det viser selskabets regnskab for kvartalet, som blev sendt ud her til formiddag. Det er et stort fald sammenlignet med årets første seks måneder, der gav et afkast på knap 807 millioner kroner, men bedre end tredje kvartal 2019, der gav et minus på 57 millioner kroner.

– Jeg er glad for, at Torm i tredje kvartal af 2020 og for fjerde kvartal i træk har opnået et positivt resultat i et olie- og produkttankmarked, der er påvirket af ubalancer i efterspørgsel og udbud og også af en stor lagerbeholdning, siger administrerende direktør Jacob Meldgaard i en pressemeddelelse.

– Jeg er overbevist om, at Torms overlegne driftsplatform og sunde finansielle målinger har positioneret selskabet til at navigere i et usikkert marked for produkttankskibe, hvor nøgleindikatoren for den fremtidige udvikling bliver timingen for et opsving i efterspørgsel af olie og den deraf følgende normalisering af markedet, fortsætter han.

Torms omsætning i tredje kvartal var lige over en milliard kroner. Det er mere end 100 millioner kroner højere end tredje kvartal i 2019. EBITDA var i den periode cirka 200 millioner kroner, mens den i år er er 273 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS