Danmarks Fiskeriforening ærgrer sig over kompensation

Danmarks Fiskeriforening Logo

Der er for mange, der ikke kan få glæde af den kompensation, Fiskeristyrelsen tildeler østersøfiskere, som er ramt af kvotereduktioner, mener Danmarks Fiskerforening.

Publisert Sist oppdatert

I starten af november meldte Fiskeristyrelsen ud, at fiskere og fiskeriselskaber, der er blevet ramt af kvotereduktionerne på torsk og sild i Østersøen 2020, kan få kompensation. Umiddelbart en glædelig nyhed, men det vækker ifølge Fiskeritidende ikke udelt glæde hos Danmarks Fiskeriforening.

Underdirektør Ole Lundberg Larsen ærgrer sig over, at hver fjerde fisker, der har ansøgt, ikke lever op til de krav, der er stillet: at minimumsstøtten, der kan udbetales, er 15.000 kroner, og at landingsværdien fra Østersøen skulle udgøre minimum 30 procent i referenceperioden. I praksis har det den betydning, at mange fartøjer, som ifølge Ole Lundberg Larsen burde være berettiget til kompensation, ikke kan leve op til kravene i kompensationsordningen. 

– Vi havde forudsagt, at kompensationsordningen, som den blev udarbejdet, ville betyde, at bl.a. mange små fartøjer endte i en meget dårlig situation. Derfor ærgrer det mig også, at vi fik ret i denne forudsigelse. Myndighederne skulle have lyttet til os. Hvis det var sket, kunne vi have undgået denne situation. Normalt er det positivt at få ret, men i en situation som denne, er det bestemt ikke rart, siger Ole Lundberg Larsen.

Powered by Labrador CMS