Aarhus havn får lynladestation

Aarhus-Havn-logo1-610x200-1

En station, der kan oplade 450 elbiler om ugen, kommer til at ligge på Aarhus Havn ved Molslinjens færgeleje.

Publisert Sist oppdatert

På Aarhus Havn kan 450 ejere af elbiler om ugen få deres køretøj ladet op. En stor ladestation med en samlet kapacitet på 300 KW kommer nemlig til at ligge på havnen lige ved Molslinjens færgeleje. Det skriver Randers Amtsavis.

Elstationen bliver etableret af ladeopearatøren Clever, der tidligere har annonceret, at de vil etablere mere end 1000 nye offentlige ladepunkter i Region Midtjylland inden udgangen af 2025. Det svarer til en femdobling sammenlignet med antallet i dag. Stationen på Aarhus Havn vil være tilgængelig for både færgerejsende og de århusianske elbilister – også efter færgelejets lukketid.

– En lynladestation på Aarhus Havn ved Molslinjens nye færgeleje giver rigtig god mening. Med den nye lynladestation får alle de århusianske elbilsejere nemlig let ved at lade deres elbil hurtigt op i hverdagen samtidig med, at alle de færgerejsende får mulighed for at lade undervejs på deres rejse, siger Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller.

Powered by Labrador CMS