Fiskere deltager i demonstration mod regeringens coronahåndtering

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Demonstrationer er varslet i København og Aarhus lørdag mod regeringens håndtering af blandt andet et muligt coronaudbrud i Nordjylland, og her vil flere fiskere deltage.

Publisert Sist oppdatert

Flere juraprofessorer har kaldt det grundlovsstridigt, at regeringen bad minkavlere om at aflive deres mink, og det har ansporet en større debat i Folketinget og samfundet. Lørdag eftermiddag mellem klokken 12:00 og 14:00 vil traktorer rulle i København og Aarhus, mens fiskekuttere lægger til ved Langelinie, da fiskere og landmænd er gået sammen om en demonstration mod, hvad de kalder for folkestyret og Grundloven. Det skriver Landbrugsavisen.

– Det afgørende er, at Grundloven (i minksagen, red.) er blevet overtrådt. Andre erhverv må tænke: Hvad bliver det næste, hvis det er måden, det foregår på. Derfor ønsker vi også et opgør med den nye epidemi-lov. Det kan ikke passe, at andre partier i Folketinget ikke skal spørges og have indflydelse om så vigtige ting, siger Knud Jeppesen, der er stifter af foreningen Oprør fra Landet, som står bag demonstrationen.

Han understreger, at demonstranterne vil gøre, som politiet anviser og hverken smide med døde mink eller gylle. Cirka 30 fiskekuttere og flere hundrede traktorer vil deltage ved demonstrationen.

Powered by Labrador CMS