Fagforening vil have større fokus på strandede britiske søfolk

andrey-sharpilo-BW2xWycIyME-unsplash-768x432

Den britiske fagforening for maritime professionelle, Nautilus International, har startet en kampagne, der skal hjælpe hundredtusindvis af søfolk, der enten er strandet derhjemme eller til søs.

Publisert Sist oppdatert

Af Marc Allen

Støtten til søfolk, der er fanget på britiske fartøjer, eller som ikke har mulighed for at vende hjem som følge af Covid-19-restriktioner, stiger eksplosivt i Storbritannien, og onlinemediet Twitter oversvømmes med støtte til søfolk, hvis kontrakter er udløbet, eller som er fanget hjemme uden arbejde.

Senest har fagforeningen for maritime professionelle, Nautilus International, igangsat en kampagne, der skal bringe 400.000 søfolk, der er fanget på deres skibe, hjem til deres familier til jul. Samtidig estimerer fagforeningen, at der er yderligere 400.000 fanget på land, som står uden arbejde og har brug for hjælp.

Fagforeningen opfordrer igennem kampagnen briter til at lægge pres på deres lokale medlem af det britiske parlament, så problemet kan blive løst. Sideløbende arbejdes der på at forbedre søfolkenes status og at etablere et internationalt samarbejde, der skal beskytte dem i denne periode. Den væsentligste årsag til det arbejde, Nautilus International har sat i gang, er ifølge fagforeningen, at de færreste briter er opmærksomme på søfolkenes situation, og at der er behov for større fokus fra medier og offentlighed.

Powered by Labrador CMS