To britiske havne vil være frihavne post Brexit
Port of Felixstowe og Harwich International har anmodet om at blive frihavne og dermed få en række fordele efter Brexit. Oppositionen frygter, at frihavnskonceptet vil sikre kronede dage for hvidvaskere og skattesnydere.
I Storbritannien er en frihavn fritaget for en række afgifter og en mængde bureaukrati, og især efter Brexit kan det flere steder blive særlig attraktivt. De to østvendte havne, Port of Felixstove og Harwich International, har ifølge BBC anmodet de britiske myndigheder om at kunne blive frihavne, når Brexit er en realitet. Forhåbningen er, at færre regler og afgifter vil kunne motivere flere virksomheder til at eksportere varer via havnene og derigennem booste den britiske økonomi.
Frihavne har ikke været benyttet siden 2012, og konceptet deler vandene politisk. De, der støtter, er af den overbevisning, at frihavne i langt højere grad vil kunne være fordelagtig for britisk økonomi post Brexit, end tilfældet var, mens Storbritannien var en del af EU. Skeptikere frygter, at svindlere vil udnytte smuthullerne og eksempelvis importere varer, manipulere med dem og så sælge dem videre til resten af verden.
Labours Barry Gardiner går så langt som at kalde det “et ræs mod bunden, som vil få hvidvaskere og skattesnydere til at gnide sig i hænderene.” Han udtrykker samtidig bekymring for, at regeringen med den type politik, hvor man åbner frie zoner, risikerer, at virksomheder lukker ned i andre dele af landet for i stedet at etablere sig, hvor det bedre kan betale sig.
Økonomen Eamonn Butler, der sidder som en af rådgiverne i et nyoprettet frihavnspanel, er ikke lige så skeptisk som oppositionen.
– Frihavne vil give et fristed for handlen i turbulente tider. Det vil vise, at hi-tech hubs for virksomheder, der har lave skatter og begrænset regulering af handel, kan genetablere den britiske økonomi, siger han til BBC.