Træning i en corona tid

Picture2

En tid med corona er en udfordring for alle, men nok mere for nogen end for andre. Hvordan det ser ud hos Maersk Training, har vi talt med Sales Manager Christian Dalgaard Sørensen om.

Publisert Sist oppdatert

Af Peter Brandi

Som Sales Manager hos Maersk Training har Christian Dalgaard Sørensen fingeren på pulsen, både med hensyn til udfordringer og løsninger. Maersk Training arbejder meget med hands-on træning, uanset om vi taler om afdelingen i Esbjerg, hvor man skal hoppe i baljen, og lære at trække sig selv op på en flåde, slukke ildebrande og meget mere. I Svendborg arbejdes der med et simulatorkompleks, der er etableret i Rantzausminde, lidt uden for Svendborg.

Hvordan håndterer I det under den nuværende corona-krise?

”Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til at holde afstand, afspritning, mindre grupper og alt hvad vi kan gøre, som f.eks. at ensrette hvor man færdes på gange, osv. Alle personer bliver temperaturscreenet når de komme ind på området, og de udfylder en ”self declaration”, hvor de skal angive om de har symptomer, og de skal skrive under at de ikke har nogen inden de begynder på træningen. Det vigtigste er, at vi skal sikre en tryg træning.”

I er vandt til at kursisterne kommer til jer, hvordan klarer I det i en tid, hvor det at rejse er svært?

”Der er nogle træninger som vi kan gennemføre virtuelt. Der er også træninger, som kunderne aflyser, fordi Covid-19 restriktioner umuliggør gennemførsel.
Men der er også tilfælde, hvor træningen kan klassificeres som business critical, og der bliver så meddelt dispensation. Det kræver naturligvis at man kan argumentere for at træningen er nødvendig for at drive en sikker operation. Men der er også nogen træninger, som man kan køre virtuelt.
Vi er faktisk ved at få udviklet et kursus til Olie- og Gasindustrien, som hedder Well-Controll, hidtil har det været kørt som et 5 dages fysisk kursus. I samarbejde med IWCF (International Well Control Forum) er vi i gang med at få udviklet en 100% virtuel løsning, hvor kursisterne også tager prøven/eksamen ved hjælp af teknik- og computerprogrammer. Så her er man helt fri for at rejse. ”

Læs resten af historien i decemberudgaven af Maritime

Powered by Labrador CMS