Tinder for frisk fisk

Foto: Johen Redman, Unsplash

En app skal gøre det lettere for fiskere at sælge deres fangst direkte til restuaranterne.

Publisert Sist oppdatert

Det er ikke mange 26-årige, danske iværksættere, der kan prale af at være blevet fremhævet af den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama. Men det kan Nima Tisdall fra Snekkersten i Nordsjælland. Hun har nemlig udviklet en digital markedsplads, der bedst kan beskrives som en pendant til dating-app’en Tinder – bare med fokus på frisk fisk. Det skriver TV2 Lorry.

Sammen med en amerikansk veninde undrede Nima sig over, at det er så svært at få fat på frisk fisk i Danmark, når der er så relativt kort til en havn, uanset hvor man befinder sig i landet. De fandt ud af, at de kan korte den lange logistikkæde, fiskene skal igennem, før de kommer ud til slutforbrugeren, ned med app’en Blue Lobster.

Via app’en kan fiskere sælge deres fangst direkte til restauranter og dermed spare turen omkring de store fiskeauktioner. Det giver både friskere fisk til forbrugerne, sparer klimaet for en masse forurenende transport og en større fortjeneste til fiskerne. I juni 2019 fremhævede Barack Obama Blue Lobster på The Obama Foundations hjemmeside, hvor historien om Blue Lobster blev fortalt gennem 11 billeder.

Powered by Labrador CMS