EQT køber Molslinjen for hemmeligt beløb

Molslinjen-Express-3-for-indgaaende-Aarhus-768x576

Kapitalfonden Polaris har for et hemmeligt beløb solgt Molslinjen til EQT. Handlen ventes gennemført i starten af 2021.

Publisert Sist oppdatert

Siden 2015 har kapitalfonden Polaris ejet Molslinjen, men det ejerskab lakker nu mod enden. Polaris har nemlig solgt rederiet til EQT i en handel, der, når konkurrencemyndighederne har godkendt det, ventes gennemført i begyndelsen af det kommende år. Det skriver Finans. Parterne ønsker ikke at oplyse økonomien i handlen, men det er efter alt at dømme en sund forretning, EQT overtager.

Siden overtagelsen for fem år siden har Polaris investeret i nye færger, og der er overtaget flere færgeruter til mindre danske øer samt til Bornholm. Derudover har indførelsen af Kombardo Expressen været en pæn succes – I dag udgør busruterne 10 procent af Molslinjens omsætning.

– Nu ser vi meget frem til at samarbejde med EQT Infrastructure og fortsætte den positive udvikling i en fremtid, som byder på store muligheder – herunder for den grønne omstilling. I EQT får vi en stærk strategisk partner, der ligesom os ser nye muligheder for at styrke Molslinjens position som et uundværligt element i dansk infrastruktur, udtaler Carsten Jensen, administrerende direktør i Molslinjen.

Powered by Labrador CMS