Energistyrelsen opretter puljer til forsøgsvindmøller

r74ro1tigtvcep70tmzj-768x576

Gennem to puljer bliver det nu muligt at søge offentlig støtte til etablering af forsøgsvindmøller

Publisert Sist oppdatert

Energistyrelsen åbnede mandag for to nye puljer til støtte af forsøgsvindmøller, der etableres henholdsvis inden for og uden for de to nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og Høvsøre. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. Puljen for forsøgsvindmøller, der etableres inden for de national testcentre, lyder på 40 MW, mens puljen for forsøgsvindmøller, der etableres uden for de to nationale testecentre, lyder på 30 MW.

Puljerne skal støtte og styrke vilkårene for forsøgsvindmøller i Danmark, og efter ønske fra industrien sker det gennem en differentiering mellem forsøgsvindmøller inden og uden for de to nationale testcentre. Det skal være med til at sikre den danske vindkraftbranches konkurrencedygtighed og skabe flere danske arbejdspladser og mere eksport, ligesom det skal have positiv indvirkning på klimaet.

Et nyt tiltag denne gang er muligheden for at anvende ikke-fabriksnye vindmøller. Det skal muliggøre andre former for test og forsøg, samt give industrien mere fleksible muligheder for at udføre test og forsøg.

Forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre, der opnår tilsagn, modtager 1,97 øre/kWh. Forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre, der opnår tilsagn, modtager 1,54 øre/kWh

Powered by Labrador CMS