Prehn: Briterne bluffer

Fiskeriminister, Rasmus Prehn. Foto: regeringen.dk
Fiskeriminister, Rasmus Prehn.

Det er tvivlsomt, at Storbritannien ender med at benytte sig af bevæbnede skibe til at forhindre EU-fiskere i at fiske i britisk farvand, mener fiskeriminister, Rasmus Prehn (S). Han håber, der i første omgang kan findes en midlertidig løsning.

Publisert Sist oppdatert

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S), kalder det overfor Finans for en robust forhandlingstaktik, når Storbritannien i medierne giver udtryk for, at landet vil forsvare sine farvande med krigsskibe for at forhindre, at EUs medlemslande holder sig væk.

– Det virker selvfølgelig voldsomt (med krigsskibe, red.). Men lad os nu se, når det kommer til stykket, om man ikke har en interesse i, at de fisk og ressourcer bliver hentet op til fordel for os alle sammen. Der vil vi blive ved med at forhandle, siger han. Han tilføjer, at han tror på, at der i første omgang kommer en såkaldt roll over, hvor de nuværende vilkår fortsætter ind i det nye år, indtil en aftale er på plads, og at den skarpe deadline 1. januar dermed bliver forlænget.

Ifølge de britiske myndigheder er det fire 80 meter lange, bevæbnede skibe fra flåden, der vil patruljere landets eksklusive økonomiske zone, som kan strække sig 320 kilometer ud fra kysten. De fire skibe vil angiveligt stoppe, tjekke og beslaglægge alle EU-fiskebåde, som er i britisk farvand. 

Powered by Labrador CMS