Mærsk-containerskib angrebet af pirater

alex-brinkman-gOUvbJhmQiE-unsplash-768x452-1

Containerskibet Maersk Cadiz blev lørdag eftermiddag angrebet af pirater i Guineabugten. Besætningen kom i sikkerhed, og skibet er siden blevet sikret.

Publisert Sist oppdatert

For tiden går der næsten ikke en dag, uden at der har været et piratangreb i Guineabugten, og i weekenden gik det ud over containerskibet Maersk Cadiz, hvor 21 besætningsmedlemmer søndag måtte befries af italienske marinesoldater. Ingen på skibet kom dog noget til, skriver Ritzau.

– Vi var meget heldige denne gang, og vores besætning på Maersk Cadiz er i sikkerhed. Risikoen har imidlertid nået et niveau, hvor lokale regeringer og det internationale samfund må håndtere den uacceptable situation, udtaler Palle Laursen, teknisk chef i Mærsk, i en mail.

En voldsom stigning i piratangreb i området fik i november forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at tage initiativ til en tværnational koalition mod pirater i Guineabugten. Weekendens angreb på Maersk Cadiz er da heller ikke gået ministerens næse forbi.

Angreb på Mærsk Cadiz understreger alvoren i Guineabugten. Derfor grund til at fortsætte dansk initiativ med at søge opbakning hos allierede til fælles maritim indsats i området. Den maritime sikkerhed er vigtig at kæmpe for #dkpol

— Trine Bramsen (@Trinebramsen) December 20, 2020

Containerskibet Maersk Cadiz, der sejlede under Singapores flag, var på vej fra Tema i Ghana til Kribi i Cameroun, da det blev angrebet.

Powered by Labrador CMS