16 fiskere meldes savnet efter forlis af russisk fiskerbåd

Arkivfoto: Chris Henry, Unsplash.
Publisert Sist oppdatert

I alt 17 besætningsmedlemmer på en russisk fisketrawler frygtes omkomne efter et forlis i det iskolde Barentshav nord for Rusland.

Den russisk fisketrawler, Onega, er forlist i det nordlige Barentshav og mindst 16 mennesker meldes ifølge flere russiske nyhedsbureauer savnet. Det skriver Deutsche Welle. Fem redningsskibe søger i øjeblikket efter overlevende, men det forventes ikke, at det er muligt at finde nogen af de savnede i live, da der angiveligt er ned til 30 minusgrader i Barentshavet nord for Rusland.

I alt 19 besætningsmedlemmer var ombord på Onega, da den gik til bunds. En er fundet død, mens en sømand og en navigatør er blevet reddet i land. Det spekuleres i, at skibet kæntrede mens besætningsmedlemmerne kæmpede med at få en fangst ombord, der vælter skibet til den ene side. Der blev samtidig rapporteret om stærk vind i området, der sandsynligvis har bidraget til ulykken.

Det antages, at trawleren er sunket så hurtigt, at besætningen ikke har haft tid til at aktivere deres redningsflåder. Ifølge Norway Today er fem skibe sejlet ud for at lede efter overlevende.



Powered by Labrador CMS